Omkring graviditetsmassage

Kroppen kan nemt blive udfordret, når man er gravid. F.eks. smerter i lænden, ryg, skuldre eller ømme ben. Her kan graviditetsmassage mange gange hjælpe. Der er også mange, der vælger graviditetsmassage som forkælelse og velvære under deres graviditet.

Massage til gravide, hvordan foregår det?
Du kommer ind på klinikken, hvor vi først taler om, hvilken evt. problemstilling du kommer med og andre relevante ting, der skal vides, så du kan få den massage, der passer bedst til dig. Efter samtalen går vi ind ved siden af, hvor massagebriksen står klar i rolige omgivelser.
Når man er gravid, kan man godt være mere sårbar end normalt, derfor er det også vigtig for os, at du føler dig i trygge hænder, når du er hos LykkeFys.
Det er en kvindelig fysioterapeut som massere dig. Det er den samme fysioterapeut, som også står for bl.a. bækkenbundstræning efter fødsel, som du kan læse mere om i linket nederst i dette indlæg.

Du ligger på siden under massagen, og fysioterapeuten sørger for, i samarbejde med dig, at du ligger godt og afslappet inden massagen går i gang. Herefter skal du blot ligge og nyde massagen, mens din krop bliver plejet.

Nogle siger, at graviditetsmassage giver en lettere fødsel pga. kroppen er mere afslappet, men det vil jeg være op til dig at bedømme.

Hvornår må man få graviditetsmassage?
Efter 3. måned kan du begynde at få massage.
Er du i tvivl om du må få massage, kontakt da din læge.