Smertebehandling (muskler)

Har du fået ondt et sted på kroppen, og du mener, det kan have noget med musklerne at gøre, så bestil en tid og lad os se, hvad vi kan gøre.
Jeg har mulighed for at bruge TENS, akupunktur og kinesiotape i mine behandlinger, hvis det findes nødvendigt.

TENS (Transkutan Elektrisk Nerve Stimulation), er elektrisk nervestimulering gennem huden. TENS laver elektriske impulser, som føres gennem ledninger og selvklæbende elektroder hen til det sted, hvor der er smerte. Her trænger impulserne gennem huden, når dette sker bliver de underliggende nervebaner stimuleret. Dette gør til at smerteopfattelsen bliver blokeret, og på samme tid bliver kroppens eget naturlige smerteforsvar aktiveret, fordi smertedæmpende stoffer (endorfiner og encephaliner) bliver frigjort fra nervebanerne.
Det er individuelt, hvor mange gange og hvor lang tid, man skal have TENS. Men mange gange foregår en TENS behandling over flere gange, for at opnå det bedst mulige resultat.

Kinesiotape er en elastisk tape, som fås i mange forskellige farver. Kinesiotape kan anvendes på f.eks. lændesmerter, nakkesmerter, ødem i knæ (væskeophobning), holdningskorrektion og tennis- og golfalbue.
Bevægeligheden bliver ikke hæmmet af kinesiotape.

Når du kommer til behandling, så vær opmærksom på, at der ikke må være creme og behåring på det område, hvor tapen skal lægges på.

OBS: TENS og kinesiotape er hjælpeværktøjer, det fjerner ikke problemet, men det kan i mange tilfælde lindre problemet.

Smertebehandling Klinik LykkeFys Esbjerg
Klinik LykkeFys Esbjerg-Fanø